Kollektion: Signe Kløve

Signe Kløve blev for alvor interesseret i keramik, da hun efter lang tids prøven ved drejeskiven oplevede en følelse af mestring. Siden har hun været særligt optaget af at dygtiggøre mig i drejehåndværket og siden også i håndbyggede elementer. Det betyder meget at kunne noget med hænderne, og det at lære et håndværk, som kan følge en resten af livet. 

Signe finder mening i at skabe funktionelle, brændefyrede brugsgenstande og i at udforske balancen mellem det funktionelle og det skulpturelle. Gennem drejning og håndbygning undersøger hun, hvordan forskelligt værktøj og teksturerede objekter kan sætte aftryk i leret og ændre dets retning og overfladestruktur. Hendes arbejde er forankret i en værdsættelse af det gode håndværk og drevet af et ønske om at skabe objekter, der vil blive brugt og værdsat langt ud i fremtiden. 

Hun er særligt optaget af en brændingsteknik kaldet brændefyring. Det foregår i store, meterlange ovne, hvor træ bruges til at opnå de høje temperaturer, der skal til for at brænde keramik. Samspillet mellem asken og flammerne, der bevæger sig gennem ovnen, skaber unikke aftegninger på overfladen af potterne. Det er en dybt involverende proces, hvor man er tæt på hvert eneste skridt, mens temperaturen langsomt øges og flammerne skifter farve. 

@signekloeve.k